Flittig Hans

Så er foråret på sit sidste og sommeren er lige rundt om hjørnet. Derfor har jeg, igen i år plantet nogle smukke blomster i krukkerne ved vejen.
Jeg vælger som regl blomsten "FlittigHans" fordi den passer godt til os her på gården og fordi den har nogle store og farverige blomster.
Til vinter kan jeg tage dem ind og passe dem i mine stuer, for til næste år igen at sætte dem ud i krukkerne.
Nå vi er slut på næste sommer så er det ved at være slut på deres liv og nogle nye planter må til.

Stenen i baggrunden er den sten der dannede hjørnet på den oprindelige gård som lå på den anden side af vejen.
Den historie vil jeg fortælle jer om senere.

Der klargøres på Egegaarden

Da vi har et fald på jorden har vi været nødsaget til at jævne noget jord ud omme ved vores køkkenhave.
Det betyder at vi får mere plads til kartofler som meget snart bør lægges.

Hanen Ib ser til at alt bliver gjort ordenligt

Der lægges jord ud.

Ingen gård uden en Ferguson 35

Her ser I den nye anskaffelse på Egegården. Dertil har vi også harve, plov, kartoffellægger, fræser, kartoffelfrilægger, tallerkenharve, bagslup, såmaskine, granatharve, hejs, og meget meget mere.
Det er blevet min mands kæreste eje.
Så har vi på Egegaarden anskaffet os en stor brændeflækker, så nu kan der blive kørt noget brænde igennem i en fart.

Fødselsdag på Egegaarden

I dag er det en rigtig festdag, for vi har fødselsdag på Egegaarden. Vores søn fylder år og det fejre han hjemme hos  mor og far.
Derfor har vi hejst flaget i haven.

I aften skal vi have fest, med en god middag, som jeg naturligvis laver. Og efterfølgende serveres der kaffe, kage og frugt.

Tiden går og klokken slår

Jeg kan næsten ikke følge med tiden, jeg syntes dagene går så stærkt. Tænk nu lyder ejg næsten som en gammel kone. Jeg begynder nu at kunne forstå de der var gamle da jeg var barn og ung, de sagde nemlig nøjagtig det samme som jeg siger nu "tiden går alt for stærkt".
Nå men grunden til at jeg syntes at tiden bare løber er fordi det er 7 ugersiden jeg sidst har lagt noget ind på denne blog.
Der er sket meget i den tid. Dem af jer der læser min husmoderblog ved lidt om hvad som er hændt, men til dem af jer som ikke har læst indlæg på www.husmoder-husmoder.blogspot.dk , kan jeg oplyse at vi nu er igang med at kalke gården skagensgul, og samtidig er vi ved at grave gulv op i staldlængen, for noget af stalden skal med til beboelse.
Vi skal have stort badeværelse (med varmt vand, dethar vi nemlig ikke nu og har ikke haft det i 2 år), en stor entré og et kæmpe stort kontor/systue/legerum.
Kort sagt vi får omkring 80 kvadratmeter mere beboelse. Det samlet boligareal kommer op på ca. 170-180 kvadratmeter.

Der graves

Og graves

Jeg glæder mig rigtig meget til at vi kan tage tilbygningen i bruge, men jeg ved at der går længe endnu.

Som jeg fortalte før, så er vi også igang med den udvendige vedligeholdelse, det skal jo også gøres. Vi  har valgt at kalke huset gult, altså skagens gul. Den farve kan vi begge godt lide og vi syntes også at den falder godt ind i naturen.
Herunder ser du farven på vor gård.

Her har kalkkosten været

Her kalkes

Hvad får man tiden til at gå med efter endt arbejde på Egegaarden. det vil jeg berette om herunder.

Ofte når aftenen falder på sidder vi i vores baghave og nydr udsigten over markerne. Vi taler aldrig ret meget sammen når vi sidder der. Vi holder awdensæe (aftensæde)( Falstrinsk og betyder vel blot "Ikke at lave noget hen under aften). Jeg syntes det er så godt et udtryk. Det er så sigende, og det burde der være mange flere der holdt i hævd. Det er som balsam for sjælen at holde awdensæe. Om vinteren gør vi det i skumringstimen.
Folk der er meget stresset burde gøre brug af denne form for afslapning. Som barn så jg ofte min farmor og farfar gøre det, og jeg elskede det. Bare at sidde, ingen siger noget, men alligevel får vi talt.
Helene Strange (Falstrinske forfatterinde ) beskriver også fænomenet i hendes bøger om Prier og / Sværke slægten.Jeg tror vi kunne lærer meget fra den tid der var engang.

Vore udsigt

vore udsigt

Håber at du som læser fik et lille indblik i hvad tiden går med her på stedet, og måske også en forståelse for hvorfor jeg ikke har haft så meget tid til at skrive på denne blog.

Rabarber til et godt formål

Min ældste datter er altid spring fyldt med gode ideer, og det tror jeg hun er fordi hun har været vant til at hun altid har skullet kæmpe for mange ting i livet. Og når man skal det tror jeg at man lærer sig at bruge sin fantasi.
Katrine kan få meget ud af nærmest ingenting.
Derfor pønser hun nu på at starte studie til indretningsarkitekt. Det er en af de få uddannelser der ikke betales af det offentlige og derfor skal man selv have penge op af lommen.
Og hvad gør man så?
De fleste af os ville have rendt skrigende væk og fundet en anden uddannelse, men sådan er Katrine ikke, næee hun bruger sin fantasi og sunde fornuft, for låne penge vil hun ikke.
Det er så her rabarberne kommer ind.
Hun har så mange rabarber i sin have og det er de dejlige søde rabarber. Hun har så mange at hun ikke kan bruge dem alle selv.
Derfor sælger hun rabarber i Egegaardens lille blå butik. Jeg syntes det er prisværdigt at tjene en lille skilling på det, til sine studier.

Det skal dog lige tilføjes at hun dog gør meget mere for at få råd til hendes drømmeuddannelse. Der skal nok sælges rimeligt mange rabarber for at kunne finansierer dette :)

Flagstang på Egegaarden

Så fik Egegaarden sin længe ventet flagstang. Vi syntes det er smukt med en flagstang. At se Danebrog vejre op imod en blå himmel, det erda et smukt syn.
Det føles som om at Egegaarden bliver mere er mere det sted jeg og min mand skal være rsten af vores dage. det håber jeg.

Flagstangsstøtten er sat op. Det er naturligvis en Egestolpe på Egegaarden

Der males og skrues

Så er vi ved at være dér

Det færdige resultat