fredag den 2. juni 2017

Rabarber til et godt formål

Min ældste datter er altid spring fyldt med gode ideer, og det tror jeg hun er fordi hun har været vant til at hun altid har skullet kæmpe for mange ting i livet. Og når man skal det tror jeg at man lærer sig at bruge sin fantasi.
Katrine kan få meget ud af nærmest ingenting.
Derfor pønser hun nu på at starte studie til indretningsarkitekt. Det er en af de få uddannelser der ikke betales af det offentlige og derfor skal man selv have penge op af lommen.
Og hvad gør man så?
De fleste af os ville have rendt skrigende væk og fundet en anden uddannelse, men sådan er Katrine ikke, næee hun bruger sin fantasi og sunde fornuft, for låne penge vil hun ikke.
Det er så her rabarberne kommer ind.
Hun har så mange rabarber i sin have og det er de dejlige søde rabarber. Hun har så mange at hun ikke kan bruge dem alle selv.
Derfor sælger hun rabarber i Egegaardens lille blå butik. Jeg syntes det er prisværdigt at tjene en lille skilling på det, til sine studier.

Det skal dog lige tilføjes at hun dog gør meget mere for at få råd til hendes drømmeuddannelse. Der skal nok sælges rimeligt mange rabarber for at kunne finansierer dette :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar